Overvåget!
Gud ser dig, men hvem ser med? Religiøse minoriteter i en digital overvågningstid.
”Dette er Kina. Der er altid en vej.”
Sådan lyder det fra Open Doors’ lokale partner Moli* som en kommentar til de kinesiske myndigheders overvågning af internettet samt restriktioner på samme. Kina er de seneste 10 år i træk blevet udnævnt som det land i verden, der har de største begrænsninger på internetfriheden (ifølge ngo’en Freedom House). Det er således ikke tilladt at købe en bibel online, og der indføres jævnligt nye regulativer, som begrænser og overvåger religiøst indhold.
”Men selv om mange religiøse hjemmesider og konti er blevet blokeret eller fjernet, og artikler er slettet, så kan folk blot oprette nye konti og starte forfra,” siger Moli.
”Vi kan også stadig læse religiøse artikler og kommentere på opslag uden øjeblikkelige konsekvenser. Derudover er det muligt at kommunikere på WeChat (det største sociale medie i Kina, red.) og lave annonceringer om vores søndagsgudstjenester eller sende hinanden bibelvers.”
Regler håndhæves forskelligt
Moli understreger, at denne frihed dog kun gælder for almindelige kristne eller for præster fra små kirker – hvis man vel at mærke ikke offentliggør noget, som er ugunstigt for kommunistpartiet. Præster for større kirker og andre personer med stor indflydelse har ikke samme muligheder for at dele religiøst indhold, da de overvåges af myndighederne.
En anden af Open Doors’ lokale partnere, Yangyang*, forklarer:
”Officielt kræver det en tilladelse, hvis man skal opslå og dele religiøst indhold – det kan være videoer, bibelvers, opmuntringer med videre.”
Til at begynde med, da loven lige var kommet, følte de fleste kirker og kristne sig så intimiderede, at de helt holdt op med at opslå religiøst indhold og brugte kodesprog, når de kommunikerede med andre kristne. Men efter at have observeret myndighedernes reaktioner opslår folk igen religiøst indhold uden de store konsekvenser.
”Sådan er det ofte i Kina. Regler og reguleringer rulles ud, men implementeringen sker på forskellig vis rundt om i landet,” siger Yangyang.
Kameraer overalt
Myndighederne nøjes dog ikke med at overvåge internettet.
”Der er overvågningskameraer stort set overalt i Kina – både i religiøse og ikke-religiøse bygninger,” siger Yuhua*, en tredje Open Doors-partner.
”Mange føler sig tryggere, fordi de mener, at kameraerne kan hjælpe med at forhindre forbrydelser og trusler, såsom overfald på gaden. Når noget sker, dukker politiet op på stedet for at arrestere gerningsmanden.”
Moli supplerer:
”På den anden side kan kameraerne få en til at føle sig begrænset, fordi man bliver overvåget.”
Overvågningskameraer er en af grundene til, at mange kirker i Kina ikke lader sig registrere af myndighederne. For lader man sig registrere, er det obligatorisk at installere overvågningskameraer i kirken. Endvidere skal registrerede kirker hver uge have deres prædikener kontrolleret af myndighederne, og krav om justeringer i indholdet er ikke usandsynlige. Af den grund er nogle registrerede kirker ikke længere i stand til at prædike det fulde evangelium.
”Ingen bryder sig om at blive overvåget på den måde. Men igen, niveauet af implementering varierer fra provins til provins,” påpeger Yuhua. ”Nogle registrerede kirker nægter at installere kameraer inde i kirken, og så har myndighederne i stedet installeret kameraer udenfor.”
Nogle kristne anses som en trussel
Kombinationen af internetkontrol og overvågningskameraer udgør en unik mulighed for, at kommunistpartiet kan kontrollere den kinesiske befolkning. Således er kunstig intelligens og software til ansigtsgenkendelse i stand til at identificere tilfældige forbipasserende og med det samme forbinde dem med oplysninger indhentet fra telefoner, sociale medier og andre kilder. Dette bruger myndighederne sammen med et væld af andre databaser til et såkaldt socialt kreditsystem, hvor indbyggerne i Kina får point for anerkendelsesværdig adfærd, mens de får minuspoint, hvis de forbryder sig mod regimets idealer.
”I sig selv er dette ikke et spørgsmål om kristen forfølgelse; for teknologien bruges til at identificere politiske dissidenter eller andre formodede trusler mod kommunistpartiets kontrol. Men det bliver mere og mere tydeligt, at i det mindste nogle kristne anses for at være en trussel og derfor udsættes for øget overvågning, simpelthen fordi de åbent bekender deres tro på Jesus,” konstaterer Ryan Hamm fra Open Doors’ internationale kontor.
Menneskelig snilde triumferer
Andre autokratiske styrer har med interesse fulgt Kinas bestræbelser på at kontrollere sin befolkning. Således har det kinesiske it-firma Huawei solgt overvågningsteknologi til både Pakistan, Brasilien, Mexico, Serbien, Sydafrika og Tyrkiet.
Menneskelig snilde vil dog formentlig altid være i stand til at omgås teknologier, om end de er aldrig så avancerede, skriver den prisvindende amerikanske forfatter Anne Applebaum i bogen ”Autokrati A/S” og giver som eksempel de spontane demonstrationer, der opstod mange steder i Kina som følge af coronarestriktionerne:
”(Her) stillede folk sig op offentligt og afsang den kinesiske nationalsang med særligt eftertryk på én bestemt tekstlinje: ’Rejs jer, I som nægter at være slaver!’ Optagelser af fremførelsen vandt stor udbredelse, for spywaren og filtrene rubricerede ikke brugen af nationalsangen som systemkritik” (side 89-90).
I Kina finder de altid en vej.
Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2025. Læs hele bladet her.