Mings bibeloperation blev afsløret
Illustrationsbillede
Overvågningskameraer og nabospionage – i Kina er der ikke meget, der går ubemærket hen. Det fik Ming at føle, da hans dække for hemmelig bibeldistribution til kristne i landområder blev røbet.
Ming* kigger hurtigt op og ned ad den mørke gyde, mens han læsser tunge kasser ind i sin bil. Han ved, at myndighederne ikke vil se med milde øjne på indholdet af kasserne – hvis han bliver fanget, vil han sandsynligvis blive sendt i fængsel.
Han tager sin telefon frem og sender en besked til sine kontakter: ’På vej til det gamle sted,’ skriver han. Derefter slukker han telefonen og fjerner SIM-kortet, så hans position ikke kan spores.
Hvem holder øje?
Det, som Ming fylder sin bil med, er hverken heroin, hash eller syntetiske stoffer. Det er bibler. Mings mission er at give bibler til så mange mennesker som muligt – så hurtigt og diskret som muligt – blandt etniske minoritetsgrupper i landområderne. Hans hjemegn.
Selv i sine beskeder er Ming forsigtig. "Det gamle sted" er en kodet besked. I den del af Kina, hvor Ming kommer fra, bliver borgernes telefoner overvåget, og sociale medier overvåges og kontrolleres nøje – et enkelt forkert ord kan koste Ming den frihed, han har tilbage.
Ming kigger sig over skulderen, mens hans ånde danner en tåge i den kolde luft. Ingen andre er ude på denne tid af natten. Men idet Ming kører væk med sin dyrebare last, passerer han et af Kinas millioner af overvågningskameraer. Hvem holder øje …?
Meldt til politiet af far
I Kina kan forfølgelse se meget forskellig ud afhængigt af stedet. Med et enormt geografisk område og mange etniske grupper kan kristne have relativ stor frihed i ét område, mens friheden er strengt begrænset i et andet.
Ming kommer fra en region, hvor langt de fleste er muslimer, så da han som helt ung universitetsstuderende blev kristen, mødte det stor modstand hos familien.
"Jeg fortalte min far om min tro og håbede, at han ville acceptere mig, men det gjorde han ikke. I stedet meldte han mig til politiet. Jeg var knust over, at vi ikke kunne forsones," fortæller Ming.
Ming blev tvunget til at blive hjemme i flere måneder. Selv derefter forhindrede hans far ham i at vende tilbage til universitetet. Derfor endte Ming med at flytte til en anden by, hvor han måtte starte helt forfra.
Tag tilbage til din hjemby
Ming faldt godt til det nye sted. Han følte sig friere, fordi restriktionerne ikke var så strenge, som han var vant til. Der var også flere gode kirker, der tog godt imod ham.
Med tiden blev Ming forretningsmand og begyndte at tjene mange penge – mange flere, end hvad der normalt blev forventet af en med hans etniske baggrund og status. Han forelskede sig også og blev gift med Hua*, med hvem han fik en datter.
Samtidig nød Ming at komme i sin kirke og få bibelundervisning, og efterhånden mærkede han også en form for kald vokse frem – et stærkt ønske om at folk på hans hjemegn skulle høre om Jesus. Og en dag hørte han en stille stemme sige: ”Tag tilbage til din hjemby. Fortæl folk om mig der."
Ming og familien gjorde, som stemmen havde sagt. De flyttede tilbage til Mings hjemegn – tilbage til regionen med alle restriktionerne, hvor myndighederne regerede med hård hånd. Hvor naboer blev tvunget til at spionere på hinanden, og hvor hver eneste bevægelse blev overvåget, registreret og arkiveret for at kunne blive brugt imod borgerne, hvis det skulle blive nødvendigt.
Ingen at stole på
Det varede ikke længe, før Ming i hemmelighed begyndte at lede små grupper af kristne, hvor de sammen studerede Bibelen. Ming oprettede også en ny virksomhed sammen med nogle kristne venner – en virksomhed, der samtidig fungerede som et dække, så de i al hemmelighed kunne distribuere bibler til kristne rundt om i regionen.
Alt gik godt i en periode, men en dag blev de røbet, og Ming og hans forretningspartnere blev arresteret. Mirakuløst nok blev Ming løsladt. Hans partnere var ikke så heldige.
"Jeg blev frikendt for alle anklager, men vi mistede virksomheden og dermed vores dække," forklarer Ming og fortsætter:
"Jeg havde blandede følelser, for jeg vidste, at det fra da af ville blive sværere at undgå politiet, og at jeg ville være nødt til at være endnu mere forsigtig. Der kunne være spioner, der sneg sig ind i vores kristne fællesskab, så jeg var nødt til at være på vagt. Jeg turde ikke længere stole på nogen og følte mig usikker og isoleret.”
”Jeg følte mig også elendigt til mode på grund af mine venner. Men uanset hvor svært det var at acceptere, tror jeg, det var Guds vilje, at vi ikke alle sammen blev fængslet – så én af os kunne vende tilbage og afvikle tingene."
Hvem skulle ellers gøre det?
Truslen blev endnu større, da myndighederne begyndte at foretage tilfældige ransagninger af Mings hjem – de første gange dukkede de op hver anden til tredje måned. Ming tog derfor den svære beslutning at sende sin kone og datter hjem til sine svigerforældre for at beskytte dem. Men denne handling blev vendt imod ham, da hans svigerfar derefter nægtede ham at se sin familie igen.
Under så stort et pres ville det være let for Ming at opgive det hele: At lede en lille gruppe, som er interesserede i kristentroen; at uddele bibler og at mødes med kristne i afsidesliggende områder. Mings tro på Jesus var i reel risiko for at vakle – og hvad ville der så ske med de mennesker, der var afhængige af hans støtte?
Heldigvis hørte Open Doors’ partner Hao Ran* om Mings situation, og siden da har de jævnligt mødtes for at bede og læse i Bibelen sammen. Langsomt er Mings styrke tilbage – og langsomt er han begyndt at stole på folk igen.
Han er slet ikke færdig med at læsse tunge kasser i sin bil i natmørke gyder.
* ændret af sikkerhedshensyn
Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2025. Læs hele bladet her.