Kristne tvinges til at flygte i Myanmar

Der er mere end 758.000 internt fordrevne i Myanmar. En stor del af dem er flygtet fra deres hjem på grund af borgerkrigen, der startede med militærkuppet den 1. februar 2021. En anden del af de internt fordrevne er kristne, som er blevet presset til at forlade deres hjem på grund af deres tro. Deres historier er hjerteskærende, men de har også plads til håb.  

U Aoh: tæsket og fordrevet

U Aoh* og hans familie boede i en buddhistisk landsby. Gennem en kristen nabo hørte de om Jesus, og sammen med flere andre i byen blev de kristne.

Når man bliver kristen i et buddhistisk fællesskab, er det ikke uden udfordringer. U Aoh og de andre kristne mødtes i det skjulte for at læse i Bibelen sammen.

Buddhister ser det som forræderi mod deres religion, etnicitet og identitet, når nogen forlader buddhismen og bliver kristen. Derfor begyndte deres buddhistiske naboer at lægge pres på U Aoh og de andre kristne, for at få dem til at forlade landsbyen.

Gruppen af kristne forsøgte i flere omgange at slutte fred med deres buddhistiske naboer, så de kunne få lov til at beholde deres hjem og deres små landbrug. Naboerne holdt fast i deres krav. De kristne skulle forlade landsbyen.

Stridighederne endte med, at U Aoh fik tæsk, og sammen med de andre kristne forlod han landsbyen. De flygtede til et sted, hvor de kan være sammen med andre troende. Her er U Aoh blevet leder at det kristne fællesskab, som består af mere end 20 familier med buddhistisk baggrund.

Wor: diskrimineret og misbrugt

Moe*, Mimi* og deres datter Wors* historie ligner U Ahos. Familien kommer fra et buddhistisk fællesskab i det sydlige Myanmar. Gennem andre kristne mødte de Jesus og gav deres liv til ham. Nyheden om deres nye tro skabte røre blandt deres naboer og byens religiøse ledere. Moe og hans familie insisterede på at blive boende, for landsbyen var deres eneste fællesskab.

Datteren Wor var den, som blev ramt hårdest. Gennem et år skjulte hun for sine forældre, at hun blev misbrugt og voldtaget af unge fra landsbyen. Hun blev set som en ting, der kunne misbruges, fordi hun var kristen. Wor var bange for at fortælle, hvad hun gik igennem. Da hun til sidst ikke kunne holde det ud, fortalte hun sin mor, Mimi, om overfaldene, og Mimi delte det med sin mand.

Overgrebene gav ikke Mimi og Moe andet valg end at forlade landsbyen. De har slået sig ned i en lejr for internt fordrevne, hvor Wor får traumebehandling.

*Navne er ændret af sikkerhedsmæssige årsager.  

Bed for Myanmar

  • Bed om, at Wor må opleve heling i den fortsatte behandling

  • Bed for de mange kristne, som er flygtet fra deres hjem som U Aoh

  • Bed om, at der må komme fred i Myanmar, så de mange, der er flygtet på grund af krig, kan vende hjem.