Præster flygtede fra angreb, men vender tilbage hver uge

De seneste 15 år har vold mod kristne præget det bjergrige område i Camerouns nordligste region. Hver nat er præget af frygt for angreb fra den ekstremistiske gruppe Boko Haram. Boko Harams soldater holder til i bjergene, og i ly af natten angriber de landsbyer for at stjæle mad og værdigenstande.

Midt i frygt, angreb og kaos følger præsterne Mamoud og Hamza Guds kald til tjeneste.

Desperate beslutninger og stort ansvar

Angrebene på kristne landsbyer blev så hyppige, at præsterne Mamoud og Hamaz flyttede væk fra deres landsbyer og kirker for at beskytte deres familier. Mamoud husker tydeligt angrebene.

"Første gang Boko Haram kom, råbte de 'Allahu Akbar' ("Gud er den største" red.). Det råber de altid, når de angriber. Hvis man bliver fanget, får man først en chance for at konvertere til islam. Hvis man nægter, bliver man dræbt," fortæller Mamoud. "Vi flygtede op i bjergene i håb om, at situationen ville falde til ro. Kvinder og børn gemte sig langt væk, mens vi mænd gemte os tættere på landsbyen for at se, hvad der skete, så vi kunne advare vores koner, hvis de kom i fare. Sådan levede vi i to år.”

Angrebene fortsatte, og jo flere lig, Mamoud så, og jo flere nabolandsbyer, der også blev angrebet, des tydeligere blev det, at han var nødt til at flygte.

”Alle de steder, vi flygtede til, blev også angrebet. Til sidst besluttede vi at flytte langt væk," siger han.

For Hamza var det et angreb, der næsten kostede ham livet, som blev årsagen til hans flugt.

"De angreb min landsby, og jeg løb for livet" siger han. "De jagtede mig. Jeg snublede tre gange og faldt, inden jeg gemte mig ved en stor sten. De klatrede op på toppen af stenen og affyrede deres geværer i alle retninger. Pludselig skulle jeg nyse, så jeg bad: 'Min Gud, hvis du ønsker, at jeg skal dø i dag, så dør jeg. Men hvis det ikke er min tid endnu, så lad mig ikke nyse.’ Pludselig fik jeg så meget spyt i munden, atjeg var nødt til at synke, og så forsvandt behovet for at nyse.”

I dag bor både Mamoud og Hamza i en by, hvor de er i sikkerhed, men lever i fattigdom. Hver weekend tager de to præster tilbage til den såkaldte røde zone i det nordlige Cameroun, som engang var deres hjem. For på trods af deres beslutning om at flygte, vil Mamoud og Hamza ikke forlade deres menigheder.

Der er stadig mange kristne i deres landsby, som ikke tør forlade deres ejendom og landbrugsjord. Derfor er behovet for præster stadig stort i Mamouds og Hamzas hjembyer.

En af præsternes vigtigste opgaver er at indgyde håb i en tid, hvor mange har mistet alt håb.

"De siger: 'Hvis de militante dræber os, er det fint. Hvis de ikke dræber os, er det også fint.' De har ikke noget håb længere," fortæller Hamza. "Jeg tager tilbage og opmuntrer dem med Guds ord. Jeg vil ikke svigte dem. Jeg har et ansvar, og jeg vil ikke svigte dem."

Mamoud tilslutter sig sin vens stålfasthed:

"Guds Ånd driver mig til at vende tilbage. Jeg føler, at jeg er forpligtet til at lede gudstjenester, fordi jeg er deres præst. Det ville føles forkert, hvis jeg boede i sikkerhed og glemte alt om dem. Selv hvis der kun var én kristen tilbage, ville jeg stadig tage af sted."

Risikoen er stadig stor

Hver gang Mamoud og Hamza er tilbage i deres landsbyer, løber de samme risiko som ved at bo der. Risikoen for angreb er den samme, og det er farligt at bevæge sig rundt i området.

"De militante graver huller i vejen for at skjule miner," siger Hamza. "Hvis man træder på en mine eller kører over den, eksploderer den, og man dør."

Hver weekend venter præsternes familier spændt på, at de vender hjem efter rejsen til den røde zone. Mamouds kone, Faida, har accepteret sin mands ønske om at prædike og besøge sin menighed hver weekend. Men det er altid lettelse, når han vender tilbage.

"Vi er bekymrede, når han rejser til landsbyen. I endnu højere grad nu end tidligere, fordi terroristerne placerer miner i vejene. Tidligere angreb de kun om natten, men nu kidnapper og dræber de folk selv i dagtimerne,” siger Faida. ”Når Mamoud rejser, beder vi Gud om at beskytte ham på turen og bringe ham sikkert hjem."

”Når jeg rejser, beder jeg min kone om at være i bøn for mig uafbrudt, indtil jeg er hjemme. Jeg siger til hende, at hvis jeg ikke vender tilbage, er det sandsynligvis Guds vilje," tilføjer Mamoud.

Gennem lokale partnere støtter Open Doors Mamoud og Hamza, så de kan blive ved med at foretage deres ugentlige rejser.

"Vi fortsætter med at tage dertil, fordi Guds ord opmuntrer og styrker os," siger Hamza. "Der er fred i Guds ord, som vi kan dele med kristne, der er blevet i landsbyerne. De har brug for den undervisning."

Bed for Cameroun

• Bed for beskyttelse over Mamoud og Hamza på deres rejser, og bed om trøst til og fred over deres familie, når de er alene hjemme i weekenderne.

• Bed Gud give håb til de kristne, som ikke kan flygte fra volden i det nordligste Cameroun.

• Bed om, at Gud må røre hjerterne på Boko Harams soldater, og at de må se Guds kærlighed gennem de kristne.