Hvordan ser Syrien ud ét år efter Assad?

Efter 14 års brutal borgerkrig ændrede Syrien sig for altid den 8. december 2024. Den dag flygtede Bashar al-Assad, som indtil da havde regeret Syrien med hård hånd.

I magttomrummet oprettede gruppen Hayaat Tahrir al-Sham (HTS) en overgangsregering, og i januar udpegede de deres leder, Ahmed al-Sharaa, som midlertidig præsident.

Glade syrere strømmede ud på gaderne for at fejre, at Assad-familiens årtier lange jerngreb om landet med ét var sluppet. Før Bashar al-Assad regerede hans far landet, og i mere end 50 år var Syrien under Assad-familiens styre.

Syriens kristne var også glade for Assads fald, men i deres glæde var også en frygt. Efter år med Islamisk Stat, ødelæggelserne efter jordskælvet i 2023 og løbende økonomiske kriser bragte magtskiftet endnu et element af usikkerhed, for hvad ville det nye Syrien betyde for kristne?

Et år senere er svaret fortsat ikke entydigt. Syrien er blev drastisk forandret det seneste år. Der er positive forandringer: elforsyningen er forbedret i hele landet, markederne er åbne, og mulighederne for at finde arbejde er blevet bedre. Der er også tegn på, at der er blevet større frihed til at udtrykke sin mening, uden at man skal frygte for konsekvenserne, og Syrien er begyndt at genoptage samarbejdet med omverdenen.

Desværre er de håbefulde forandringer kun en del af helheden. Gennem hele 2025 har der været mangel på kontanter. Bankerne kan ikke give syrerne adgang til deres egne penge. Man kan højest hæve omkring 130 kr. om ugen.

Mange af dem, der arbejdede for den tidligere regering eller i den syriske hær, er blevet arbejdsløse, og de lever nu i fattigdom.

Der er også stor mangel på sikkerhed i det nye Syrien. Syrere er begyndt at hævne sig for ting, der skete under borgerkrigen, og kriminelle grupper har mere eller mindre frie hænder til at røve og plyndre. Det skyldes manglende klarhed over situationen, regler, der ændres løbende, og for få sikkerhedsstyrker.

Vedvarende vold

Volden er et andet tegn på, at alt ikke er blevet godt i Syrien. Det seneste år har der været flere alvorlige voldshandlinger. Angreb har ramt alawitter, som er den etnoreligiøse gruppe, Assad-familien tilhørte, drusere, der er en anden etnoreligiøs minorietet, og kristne.

Den 22. juni blev 25 mennesker dræbt, da St. Elias Kirke i Damaskus blev bombet. I den efterfølgende uge var alle Syriens kirker tomme og alle deres aktiviteter aflyst.

Et år efter magtskiftet er spørgsmålet stadig: Hvordan passer de kristne og kirkerne ind i det nye Syrien?

Nye udfordringer, velkendt pres

Udfordringerne for Syriens kristne er vokset gennem det seneste år på grund af forskellige typer af forfølgelse.

Den nye regering har en historik som islamister, og det har givet anledning til stor bekymring blandt de kristne. Den islamiske indflydelse er blevet tydelig i alle offentlige instanser. Flere kirkeledere fortæller, at det er sheiker, der træffer vigtige beslutninger alle steder - fra regeringskontorerne til kontrolposter på vejene.

I skolerne oplever kristne børn hårdere sprog, end de tidligere har været vant til.

”For nogle familier i vores menighed har det været så svært, at de er stoppet med at sende børnene i skole. Børnene blev udsat for verbale overgreb, fordi de er kristne,” fortæller fader Yohana, der er præst i den syrisk-ortodokse kirke i Homs.

Nogle af familierne har valgt at flytte børnene til skoler i landsbyer, hvor der et kristent flertal, selvom det betyder, at de må bruge lang tid på transport.

For kristne kvinder er selv en hverdagsting som det at færdes på gaden fortsat utryg.

”Jeg er bekymret for min familie,” fortæller Wael, en kvindelig medarbejder i en af kirkerne i Homs. ”Mine børn har oplevet utallige bevæbnede mænd kalde mig vantro. De er blevet bange for at gå alene på gaden.”

Præsterne går heller ikke fri af overgreb.

"I sidste uge spyttede nogle fyre pludselig på mig, da jeg gik på gaden," siger fader Isaac trist. Han er kirkeleder i Homs. "De var ikke fra området. Jeg gik bare væk uden at gøre noget.”

Kristne butiksejere har det seneste år oplevet et fald i antallet af kunder - især i butikker, der ligger i muslimsk dominerede områder.

”I gode tider har butiksejere støttet kirken, nu har de brug for kirkens støtte,” bemærker Wael.

'Nogle ikke-kristne er mere åbne ...'

På trods af presset på kristne, den stigende frygt og det faktum, at flere kristne forlader Syrien, ser flere kirker en positiv udvikling.

”Mange muslimer, som ikke er herfra, er kommet til kirken. De spørger ind til kirken, og hvad vi laver. Vi har fået mulighed for at vise dem, hvem vi er som kristne,” fortæller biskop Tobji fra Aleppo.

Antallet af kristne konvertitter stiger i kirkerne. Blandt dem er syrere, der er blevet kristne i flygtningelejre udenfor Syrien, og som nu vender hjem. Andre er blevet påvirket af den vold, de har set i Syrien.

"Efter al volden er nogle ikke-kristne nu mere åbne for at høre om kristendommen, fordi de ser, at kristendommen bringer fred. Vi håber, at Gud vil røre deres hjerter,” siger Razzok, der er præst i Alliance-kirken i Homs.

Midt i modstand, forandringer og usikkerhed finder kristne tryghed i troen og kirken.

”Modstand har aldrig forhindret kirken i at fortsætte sin mission. Det har snarere været en fornyet start med større tro og mod,” understreger pastor Abdulla fra Alliance-kirken i Aleppo.

Fader Isaac i Homs genkender den følelse: "Folk er blevet mere knyttet til troen, og det er en glædelig ting, for uanset hvad de har stået overfor, vil deres tro ikke svækkes."

Bed for Syrien

• Bed om, at Guds fred må fylde de kristne og fjerne deres bekymringer

• Bed om, at kirkerne må tage godt imod ikke-troende, og at Guds kærlighed må skinne, så flere kommer til ham

• Bed om, at fremtiden må bringe mere stabilitet og sikkerhed i hele Syrien.