Håb og heling til traumeramte i Syrien
Open Doors’ lokale partnere hjælper børn og voksne, der kæmper med traumer efter at have oplevet bombeangrebet i Sankt Elias Kirke i Damaskus den 22. juni 2025.
Fem børn sidder på blå stole omkring to små borde. Foran dem ligger farvestrålende modellervoks og forme til at lave dyr, hjerter og stjerner. Ved siden af dem sidder en ung kvinde og vejleder børnene i, hvordan de kan arbejde med leret. Scenen ligner noget fra en hvilken som helst børnehave i verden.
Men det er det ikke.
Her er der ingen latter og ingen ivrige børnestemmer. Børnene arbejder stille og koncentreret. De er kommet, fordi de har oplevet ting, som intet barn burde se.
Alle børnene var til stede i Sankt Elias Kirke i Damaskus, da en selvmordsbomber angreb kirken den 22. juni 2025 og dræbte 25 personer. Angrebet har sat dybe spor hos mange kristne i Syrien – og efterladt disse børn med alvorlige traumer.
I dag deltager børnene i en af de rådgivningssessioner, som Open Doors’ lokale partnere tilbyder. Sporene efter eksplosionen er stadig tydelige. Den lille pige Sarah kan kun se ud af det ene øje, og hver dag ser hun sin far kæmpe for at komme sig efter en alvorlig skade i det ene ben. Men de skjulte sår er mindst lige så dybe.
Omsorg, der gør en forskel
I et andet rum har en gruppe kvinder netop afsluttet deres egen rådgivningssession. Også de overlevede angrebet i kirken – og alle har mistet nogle, de elskede. Alle er klædt i sort. Open Doors’ lokale partner var allerede begyndt med disse rådgivningstilbud, inden angrebet fandt sted. Ingen kunne vide, hvad der ville ramme Sankt Elias Kirke, eller at der kort efter ville bryde voldsomme kampe ud mellem drusere og regeringsstyrker i området.
Men blot nogle få måneder efter de forfærdelige hændelser kunne børn og kvinder begynde at få den hjælp, de havde brug for.
Raneen*, som leder arbejdet, har mange års erfaring som psykolog.
“Vi giver både psykosocial, åndelig og praktisk rådgivning. Vores tilgang er unik, fordi vi kombinerer kristen sjælesorg med psykologiske metoder. Det giver en helhedsorienteret støtte,” fortæller hun.
Raneen understreger, hvor vigtigt det er at skabe et trygt rum, hvor traumatiserede mennesker kan tale åbent, blive forstået – og begynde at hele.
“Vi beder sammen med dem og bruger bibelske principper til at adressere de dybe sår,” siger hun. “Midt i smerten kæmper mange kristne med spørgsmål relateret til deres tro. Den slags bliver ikke taget op i sekulær rådgivning. Men her hjælper vi dem med at forbinde sig med Guds løfter om håb og fornyelse.”
På vej mod helhed
Raneen fortæller, at målet med arbejdet er at skabe følelsesmæssig, mental og åndelig heling gennem Jesu Kristi forvandlende kraft.
“Jeg har selv været igennem en svær tid. Jeg spurgte Gud: Hvorfor? Da min rådgiver begyndte at tale om kristne værdier, gjorde det en forskel for mig. Det tilføjede noget godt,” forklarer hun.
Troen kan støtte helingen – men den kan også blive rystet. Efter angrebet stoppede flere af kvinderne med både bibellæsning og kirkegang.
“Da jeg kom tilbage i kirken for første gang, så jeg mig omkring og tænkte: Hvornår er det min tur til at dø?” fortæller en af dem.
Deltagerne kan vælge individuelle samtaler eller gruppesessioner. Behovene varierer, alt efter hvor store traumer de bærer på.
Da børnene lægger den sidste modellervoks fra sig, afsluttes dagens session. De går hjem – ikke helbredte endnu, men forhåbentlig med en vished om, at Gud elsker dem og er med dem midt i smerten.
* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn
Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2026.
Læs mere om De trofaste få.
Bed


