Er der en vej ud for Samida?

Samida fra Centralasien er 26 år, og som ugift bringer hun skam over familien, siger hendes forældre, som giver hendes kristne tro skylden for hendes status som single. Samida er bundet til hjemmet, da en kvinde ikke kan bo alene. Er der en vej ud for mig? spørger Samida.

Samidas far, som er næsten blind, blev sammen med resten af familien kristen, da Samida var teenager. Han udfordrede Jesus ved at sige: ”Hvis Jesus er så mægtig, som de siger, vil han helbrede mine øjne.”

Da ingenting skete, blev han så skuffet, at han vendte tilbage til islam – men Samida holdt fast ved sin tro på Jesus, hvilket blev en kilde til splid imellem hende og hendes familie. Familien mener nemlig, at hendes kristne tro er årsagen til, at hun stadig er ugift og barnløs. I deres kultur er det meget usædvanligt ikke at være gift i en alder af 21 år. Samida er 26.

”Det er din skyld. Du vanærer os ved at holde fast ved kristendommen. Det er ikke så mærkeligt, at ingen vil giftes med dig! Forstår du ikke, at du bringer skam over denne husstand?” Hver dag lægger Samida øre til ord som disse, som tilmed ledsages af mange slag.

Mor slog med kæp

En af de opgaver, Samida har i familien, er at tage sig af fårene og gederne. Hver dag går hun ud i marken sammen med dyrene. Når hun har et øjebliks pause, graver hun sit Ny Testamente, som er begravet i marken, op. Det giver hende nyt mod at læse det, når hun er fortvivlet.

Men en dag opdagede hendes mor det. Hun blev rasende, slog løs på Samida og brændte Bibelen for øjnene af hende. Da hun for nyligt blev set af andre kristne i området, græd hun, og hun havde et blåt øje. Hendes mor havde grebet hende i håret, trukket hende til markedspladsen i byen, hvor hun havde slået hende med en kæp i fuld offentlighed.

”Min mor fortæller alle, at jeg er en dårlig og doven kvinde. Hun behandler mig som en slave. Jeg arbejder dag og nat for mine forældre. Nu fortæller de mig, at der ikke er plads til mig i huset, og at det er bedre, at jeg opholder mig i skuret sammen med dyrene. I deres øjne er jeg et nul,” fortæller Samida.

”Jeg kan ikke forlade byen og flytte til et andet sted, for det ville ødelægge mit omdømme endnu mere. En kvinde har meget begrænsede muligheder for at flytte på egen hånd. Når hun bor alene, vil folk straks antage, at hun er involveret i prostitution, og hun kan aldrig føle sig sikker.”

”Desuden tillader lovene i vores land mig ikke at slå mig permanent ned i en anden by. Jeg kan kun være der midlertidigt. Det forventes mere eller mindre, at alle bliver i den by, hvor de blev født. Er der en løsning for mig? Er der en vej ud?” spørger hun.

 Bed for Centralasien

• Bed for Samida – bed om styrke, udholdenhed og visdom.

• Bed om, at Samidas forældre vender tilbage til troen på Jesus.

• Bed for de mange kristne i Centralasien, som vi ikke kender navnene på, men som lider samme skæbne som Samida.