Indiske kristne har brug for din opmuntring

Narendran* og hans kone Kavita* er et kristent par, der tjener en kirke i en indisk landsby. De har udholdt trusler, angreb og vold, men alligevel klamrer de sig til deres tro og stoler på, at Gud vil støtte deres tjeneste.

Til august kan du læse hele parrets historie i vores blad.

Indiske kirker, som den præsten Narendan leder, er sårbare overfor angreb fra ekstremister. Vold udført af store grupper skaber frygt blandt religiøse minoritetssamfund, blandt andet de kristne. Det er ikke ualmindeligt, at bønnemøder og religiøse ceremonier afbrydes af hinduekstremister, som påstår, at kristne mødes for at udføre tvungne konverteringer til kristendommen.

Indiske kristne har meget lille frihed til at tilbede sammen.

Vi ønsker at vise kristne i Indien, at den globale kirke står sammen med dem i støtte og bøn.

Du kan være med ved at sende en opmuntrende hilsen til kristne som Narendran og Kavita. Fortæl, hvad Gud lægger på dit hjerte, uanset om det er et bibelvers, tekster fra en lovsang eller en bøn.

*Navnene er ændret af sikkerhedshensyn.  

Sådan gør du

  • Bed før du begynder.

  • Skriv en opmuntrende hilsen eller en bøn.

  • Skriv på simpelt engelsk.

  • Inddrag gerne et bibelvers.

  • Skriv kort og opmuntrende. Dvæl ikke ved modtagerens vanskeligheder eller dine egne goder.

  • Tilbyd ikke penge eller anden form for hjælp.

  • Undgå kritik af myndigheder, regeringer, politiske ledere, juridiske systemer, religion og religiøs ekstremisme.

  • Nævn ikke andre religioner, og referer ikke til Israel – heller ikke i bibelvers.

  • Skriv gerne dit fornavn og land, men ikke dit efternavn eller din adresse.

  • Nævn aldrig Open Doors!

 

Send din hilsen digitalt på mail til danmark@opendoors.dk. Skriv ’Skriv til Indien’ i emnefeltet.

Skrivekampagnen slutter d. 20. oktober 2024