”Jeg takker Gud for, at jeg er døv”
Aktash er født som døv og er gennem hele sit liv blevet udstødt og fravalgt på grund af sit handicap. Men som omrejsende evangelist, der fortæller døve om Jesus, oplever han, at hans handicap er en fordel.
Bank - bank - bank.
Politiet bankede myndigt på døren, men ingen i huset reagerede.
Dunk - dunk - dunk!
Stadig ingen reaktion.
Bom - bom - bom!!
Ingenting.
Til sidst valgte de to betjente at trænge ind i huset med magt. Her blev de mødt af flere end 30 chokerede ansigter tilhørende en gruppe døve, som ikke havde bemærket noget, før betjentene pludselig stod midt iblandt dem.
”Vi var samlet i min vens hus for at få bibelundervisning, bede og have fællesskab,” fortæller Aktash*.
”Heldigvis lå der ikke nogen bibler eller andet mistænkeligt fremme, så min ven forklarede, at vi var en gruppe døve klassekammerater, som mødtes for at spise sammen. Maden stod fremme på bordet. Det er altid maden, som redder os,” smiler Aktash.
Afskåret fra familien
Et besøg fra politiet er ikke nyt for Aktash. Han er mange gange blevet afhørt i de flere end 20 år, hvor han har tjent som evangelist blandt døve i Centralasien. Men han bliver ved med at brænde for at bringe budskabet om Guds kærlighed til andre døve.
"Vi døve bliver ekskluderet overalt, og mange tror, at vi er syge, bare fordi vi ikke kan høre eller tale," forklarer han.
Hans egen oplevelse med afvisning gør, at han kan forstå og støtte andre døve.
"Jeg har aldrig oplevet kærlighed fra mine forældre. De har ikke ønsket fællesskab med mig. Vi sad aldrig sammen, da jeg var barn, og jeg kunne ikke fortælle dem om mine drømme, planer og ønsker, for de forstod mig ikke. Mine brødre kunne høre, men ingen i familien prøvede at lære tegnsprog eller på anden måde kommunikere med mig."
Fuldstændig helbredt
Denne isolation gjorde Aktash ensom og skabte en stærk længsel i ham efter fællesskab. Derfor blev han nysgerrig, da en døv kristen fortalte ham om Jesus og – ikke mindst – det fællesskab, de døve kristne havde.
"Jeg ville gerne være blandt andre døve. Det var ikke den kristne tro, jeg var interesseret i, og jeg var en del af fællesskabet i fire år, før jeg besluttede at blive kristen,” fortæller han.
Men da Aktash først havde taget beslutningen om at invitere Jesus ind i sit liv, førte det til store forandringer. Tidligere levede han et liv præget af kriminalitet og blev ofte udnyttet af hørende, fordi han ikke forstod dem. Han led også af en hudsygdom med hvide pletter, som han troede var en forbandelse. Han besøgte heksedoktorer to gange for at blive fri for sygdommen, men uden resultat.
"Da jeg blev kristen, blev jeg fuldstændig helbredt; der var ikke en eneste plet tilbage," konstaterer han.
Han oplevede også, at Gud ikke kun ændrede hans eget liv, men også hans forhold til sin familie, venner og omgivelser.
Handicap blev et redskab
Aktash var så begejstret for Jesus, at han følte, han var nødt til at fortælle andre døve om ham.
"Jeg kunne ikke bare sidde stille, så jeg begyndte at bede Gud om at give mig mod til at gå ud og fortælle om ham.”
For første gang oplevede han, at hans handicap ikke var en hindring, men tværtimod et redskab til at nå en gruppe mennesker, der længtes efter kærlighed og accept.
"Jeg ved præcis, hvordan døve har det, fordi jeg selv er døv. Mange døve er forladte, ydmygede og ensomme. Jeg sagde til Gud: ‘Gud, jeg takker dig! Jeg tror, du fandt mig, og nu vil jeg gå ud og finde de døve, så du kan finde dem gennem mig.’ Gud forvandlede mit liv, så jeg troede på, at han også kunne forvandle deres.”
Længere og længere ud
Aktash begyndte sin tjeneste blandt døve i sit lokalområde.
"Jeg gik til dem, der boede en til to kilometer væk. Jeg kunne gå derhen til fods. Men jeg kendte også døve, der boede længere væk; 50-60 kilometer – og jeg vidste, at jeg ikke kunne gå derhen til fods. Men så velsignede Gud mig med en cykel. Jeg cyklede 50-60 kilometer, selv hvor der ingen veje var.”
Efter 10 år med cykelmission fik Aktash en scooter, hvilket gjorde det muligt for ham at rejse op til 150 kilometer væk.
"Når jeg ankommer til en ny landsby, kender folk mig ikke, og de er mistroiske. Men blandt døve er det anderledes: Når en døv ser en anden døv, bliver han glad. Hørende har ikke det samme fællesskab. Derfor takker jeg Gud for, at jeg er døv – det åbner døre for evangeliet," erklærer han.
Aktash kender risikoen ved at fortælle især muslimske døve om Jesus, men det stopper ham ikke.
"Jeg kender lovene og forbuddene. Jeg ved, at jeg kan blive fængslet for at dele evangeliet. Men jeg ved også, at Gud aldrig vil forlade mig!”
* ændret af sikkerhedshensyn
Bed
Bed om, at Aktash får en endnu dybere forståelse af Bibelen.
Bed om visdom og styrke til Aktash og hans tjeneste blandt døve.
Bed for døve, som endnu ikke har hørt evangeliet, at de må opleve den samme forvandling som Aktash.
Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2025. Læs hele bladet her.