Efter tre års krig finder kristne stadig håb

Det er nu tre år siden, at krigen i Sudan mellem Rapid Support Forces (RSF) og Sudanese Armed Forces (SAF) begyndte. Krigen har kostet 400.000 sudanesere livet, 11 millioner lever som internt fordrevne, og flere end fire millioner er flygtet til nabolandene Tchad, Etiopien og Sydsudan. Krigen har omfattende konsekvenser, og dens alvor er blevet beskrevet fra flere forskellige sider.

”Den største humanitære katastrofe i vores tid udspiller sig for øjnene af os,” sagde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, i en udtalelse i forbindelse med årsdagen for krigen i 2025.

Den Internationale Krigsdomstol har modtaget anmeldelser om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og i 2025 skrev nyhedsbureauet Reuters, at FN advarede om, at voldtægt bruges som et våben i krigen.

I januar 2026 fortalte anklageren ved Den Internationale Krigsdomstol til FN’s Sikkerhedsråd, at ”grusomhederne i Sudans Darfur-region spreder sig fra by til by i en organiseret voldskampagne, der inkluderer massehenrettelser, voldtægt og etnisk målrettede angreb, hvilket er krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.”

Og der er stadig svært at se, hvordan krigen skal få en ende.

Men midt i alt mørket arbejder Gud stadig. Vi har for nylig talt med præsten Tariq*. Han var leder i en stor kirke i Khartoum, før krigen begyndte.

”Vi hjalp med at fostre og uddanne nye ledere, nye præster og unge præster, så de lærte Guds ord at kende, og så de kunne tjene ham her i landet,” fortæller Tariq. ”For mange sudanesere er uddannelse dyrt, så vi forsøgte at uddanne nye ledere på enhver mulig måde.”

På grund af krigen er Tariq og kirkens vigtige arbejde delvist stoppet, men Tariq holder fast i sin mission om at uddanne præster.

“Vi kan ikke bare sidde passivt og ikke gøre noget,” understreger Tariq. “Hvor end vi går, og hvor end vi er, vil vi være klar til at dele Guds ord med mennesker. Jeg prøver at arbejde blandt flygtninge i lejrene, hvor jeg bor nu.”

Han fortæller, at flygtningene har brug for hjælp og opmuntring.

“Vi deler Guds ord med dem, og med de få ressourcer, vi har, organiserer vi undervisning for den yngre generation. Vi er sammen med dem og opmuntrer dem med Guds ord.”

I lejrene er der også et stort behov for mad, rent vand og husly, fordi hver dag er en kamp for at få opfyldt basale behov. Og så er der behov for discipelskabstræning – især blandt kristne med muslimsk baggrund.

”Jeg hjælper med det, jeg har, for folk har virkelig brug for hjælp,” pointerer Tariq. ”Gud har bragt os hertil for at hjælpe mennesker. Derfor har vi forpligtet os til at hjælpe.”

Rafat Samir, en sudanesisk kirkeleder, siger, at den største udfordring for kristne er den usikkerhed, som krigen bringer.

“Centrum for kampene skifter hver dag til nye områder, og krigszonerne udvides. Kristne lider under manglen på jobs, og mange har ikke andre muligheder end at tilslutte sig de væbnede grupperinger.”

Det er ikke kun de kæmpende gruppers kugler, der dræber mennesker, forklarer Samir. Mange er også døde på grund af manglen på mad, medicin og sundhedspleje.

Kristne er ikke specifikke mål for RSF og SAF, men kristne er ofte de sidste, der får del i den humanitære hjælp, og det er ikke muligt for kirkerne at have et normalt aktivitetsniveau.

Takket være bøn og støtte fra kristne i hele verden har Open Doors’ lokale partnere kunnet give tiltrængt opmuntring og nødhjælp i Sudan. I slutningen af 2025 uddelte vores partnere nødhjælpspakker til mere end 1.300 familier.

Hjælpen er gået til dem, som vores partnere identificerede som særligt sårbare:

”Hjælpen kom på et tidspunkt, hvor jeg var i store smerter,” fortæller en sengeliggende flygtning. ”Jeg takker Gud af hele mit hjerte for at have besvaret min bøn, så jeg kunne komme på hospitalet. Tak for jeres generøse støtte. Må Gud velsigne jer og bruge jer til at velsigne mange.”