COVID-19 kan bringe Syrien i knæ

Alliance Church i Qamishli hjælper fattige familier med at skaffe mad og hygiejneprodukter.

Alliance Church i Qamishli hjælper fattige familier med at skaffe mad og hygiejneprodukter.

Den årelange krig i Syrien har sat sine spor i landet. Den har efterladt befolkningen i stor nød, og økonomien har lidt store tab. I den nordøstlige del af landet er en ny konflikt startet, da tyrkiske regeringsstyrker trængte ind og oprettede det, de kalder en ”safe zone”. Situationen er kun blevet værre efter COVID-19 epidemiens indtræden, og det truer med at tvinge Syrien helt i knæ.

Oversat og bearbejdet af Dorit Hejslet

Open Doors hjælper de syriske kristne gennem de lokale kirker, sådan at kirken er i stand til at hjælpe, støtte og opmuntre de prøvede og udsatte kristne i Syrien. Vi hjælper kirken og dets medlemmer til at være lys i et land, der ofte og endnu en gang er dækket af mørke og frygt. Open Doors har besøgt det nordlige Syrien og spurgt George Moushi, præst i Alliance Church, hvilken indflydelse denne pandemi har på deres hverdag.

”COVID-19 har haft stor indflydelse på det normale liv her i Qamishli. Vores normale liv er nærmest ikke eksisterende,” fortæller pastoren.

”Folk går kun ud, når det er absolut nødvendigt, og befolkningen er blevet endnu mere fattige. Særligt de folk, der er daglejere, lider i denne tid. Har de ikke arbejde en dag, får de heller ingen løn, og så kan de ikke brødføde deres familie. Restriktionerne, der forsøger at inddæmme denne virus, gør stor skade, særligt mod de fattigste, der allerede var i nød, inden denne epidemi startede,” fortæller Pastor George Moushi.

Mourad*, der leder det arbejde, vi gør gennem vores lokale partnere i Syrien, genkender det billede af situationen.

”Vi hører råb om hjælp alle steder fra i hele Syrien. Alle præster og pastorer, som vi samarbejder med, siger det samme. Vi er allerede i gang med at organisere hjælpearbejdet. Vi forsøger at finde flere penge, som vi kan videregive til dem, så de kan købe nødhjælpspakker til dem, der har mest brug for det. Samtidig skal vi også finde ud af, hvem der skal have først, og hvem der har mest brug for hjælpen.”

Frivillige fra Alliance Church i Qamishli klar til at dele nødhjælp og hygiejneprodukter ud til fattige syriske familier.

Frivillige fra Alliance Church i Qamishli klar til at dele nødhjælp og hygiejneprodukter ud til fattige syriske familier.

Isolation og sult - kirken rækker ud

Myndighederne i Syrien har nedlagt et 16 timers dagligt udgangsforbud i Qamishli. Ingen har lov til at forlade deres huse fra klokken 14 til næste morgen klokken 6. Kun et begrænset antal af mennesker må gå ud mellem klokken 6 om morgenen og 14 om eftermiddagen for at skaffe det, de skal bruge til at overleve. Alle skal bære masker og handsker. Ingen grupper er tilladt. Skoler, universiteter, kirker, moskeer, cafeer og restauranter er lukkede. Politiet patruljerer gaderne for at sikre, at udgangsforbuddet overholdes. Frygten for COVID-19 i Syrien er meget stor. Sundhedsvæsnet er totalt ødelagt af krigen, og det gør landet og befolkningen utrolig sårbar.

”I 2019 begyndte vi faktisk at uddele færre nødhjælpspakker, men nu starter det op igen. Vi giver primært folk mad og sæbe. Vores kirke vil i denne tid stå sammen med folket, støtte dem og vise dem Jesu kærlighed i denne svære tid,” fortæller Pastor George Moushi fra Alliance Church.

Open Doors’ plan for Syrien i 2020 var egentlig at skære ned på nødhjælpspakker for visse dele af befolkningen, for så at hjælpe dem til at blive selvforsynende via fx mikrolån. Open Doors ville dog fortsætte med at hjælpe de fattigste med mad, tøj og andre fornødenheder. Det sidste halve års økonomiske krise, samt COVID-19 epidemien, har betydet, at dette ikke længere er muligt.

Her ses Pastor Georges Moushi uddele nødhjælp til fattige syriske familier. Han er ved lov forpligtet til at bære handsker og mundbind.

Her ses Pastor Georges Moushi uddele nødhjælp til fattige syriske familier. Han er ved lov forpligtet til at bære handsker og mundbind.

”Kirken i Syrien er utrolig udsat både sikkerhedsmæssigt og helbredsmæssigt, og manglen på mad er stor. Nøden er overvældende, vi har brug for hjælp fra vores brødre og søstre. Det, vi har mest behov for lige nu, er dog mad. Nogle ringer til mig, fordi de ikke har mad til deres børn og familie. Særligt dem, der er flygtet her til Qamishli, og som ingen familie eller slægtninge har her, har det svært. Jeg ser mænd, kvinder og børn græde af sult. Vi prøver at hjælpe så mange, vi kan, men vi har ikke nok. Vi har allerede hjulpet 80 familier, men der er mange flere, der søger vores hjælp,” fortæller pastor George Moushi og fortsætter, ”Vi beder Gud om et gennembrud, om at han må lade os gå fri af denne epidemi, og om at mere støtte må nå vores folk.  

*(Navnet er ændret af sikkerhedsmæssige årsager)