Leder: Præsident Mohamed Cheikh El Ghazouani
Befolkning: 5,1 mio.
Kristne: 11.100
Hovedreligion: Islam
Placering: 21 (Sidste år: 23)
Score: 76/100 (Sidste år: 74/100)
Bed
Bed om visdom og trøst til kristne, som offentligt bliver kaldt vantro og frafaldne.
Hvordan forfølges kristne?
Konvertitter fra islam møder stor modstand fra deres familier og lokalsamfund. Udenlandske kristne, som offentligt giver udtryk for deres tro, anses for at missionere mod muslimer. Det kan føre til fængsling og deportation. Tilsammen betyder det, at det er stort set umuligt at praktisere sin tro offentligt.
Mauretaniens regering har givet udtryk for, at den vil begynde at håndhæve den stramme frafaldslovgivning. Siden 2018 har loven indebåret dødsstraf uden mulighed for straffrihed ved omvendelse. Det betyder, at straffen gælder for enhver muslim, der forlader islam eller begår blasfemi. Der har dog ikke været nogle henrettelser endnu.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Mauretanien.