Indkøbskurv 0

 05
Eritrea

Eritrea 1920x1080.jpg

Hvordan forfølges kristne?

Eritrea er et af de steder i verden, hvor det er sværest at følge Jesus. Regeringen anerkender kun fire religiøse grupperinger. De fleste evangeliske grupper og pinsekirker er ikke blandt de fire og bliver dermed behandlet som illegale forsamlinger.

Kristne, som mødes udenfor de anerkendte kirkesamfund, udsættes for intens overvågning, voldelige ransagninger og tidsubegrænsede fængslinger under umenneskelige forhold. Konvertitter fra islam og kristne med baggrund i den eritreiske ortodokse kirke, som vælger et andet kirkesamfund, risikerer at blive udstødt fra deres familie i tillæg til statens forfølgelse.

Eritreere, som tvinges ind i militæret, ved ikke, hvor længe de skal være soldater. Der er ingen mulighed for at sige nej til militærtjeneste, og kristne som opdages i at tilbede, mens de er i tjeneste, straffes hårdt. Kristne står i et svært dilemma: udhold forfølgelse og tvungen militærtjeneste eller flygt fra landet ad ruter som er lagt af menneskehandlere.

Læs mere

Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Eritrea.


Nattergalens Sang - En personlig beretning om tro og forfølgelse i Eritrea

I bogen Nattergalens Sang fortæller Helen Berhane den barske historie om, hvordan hun i mere end to år sad fængslet i en container i sit hjemland Eritrea. Du kan købe bogen i vores webshop.

Køb Nattergalens Sang