Leder: Sultan Hassanal Bolkiah
Befolkning: 459.000
Kristne: 53.000
Hovedreligion: Islam
Placering: 50 (Sidste år: 48)
Score: 65/100 (Sidste år: 66/100)
Bed
Bed om, at børn og unge må lære Jesus at kende, selvom islam er på skoleskemaet hver uge.
Hvordan forfølges kristne?
Implementeringen af sharia (islamisk lov) i 2019 har påvirket både muslimer og ikke-muslimer, og det har ledt til tiltagende frygt i Bruneis lille gruppe af kristne.
Frafald fra islam er ulovligt i Brunei. Der er i øjeblikket ikke dødsstraf for frafald, men konvertitter risikerer piskeslag og fængsel i op til 30 år. Derudover kan pres komme fra familie og lokalsamfund.
Sharialoven betyder også at myndighederne, under sultanens ledelse, søger større og større magt og kontrol. Obligatorisk islamisk undervisning starter, når man fylder tre år, og det gør det svært for forældre og kirker at fortælle deres børn om Jesus. Alle kristne aktiviteter marginaliseres mere og mere, og det er ulovligt at evangelisere.
Mange kirker kan ikke registreres som kirker, men må i stedet være registreret som virksomheder eller familiecentre. Det betyder, at de behandles som sekulære enheder, og at de hvert år skal aflevere årsregnskab til myndighederne. Det gør, at kirkernes aktiviteter kan overvåges nøje.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Brunei.