Leder: Et arbejde tæt på Guds hjerte

Leder af Jens Kristian Lund Jensen, Generalsekretær i Open Doors Danmark

Tidligere på året var jeg i Nigeria, hvor jeg talte med en række ofre for forfølgelser – og jeg må erkende, at jeg blev udfordret af den virkelighed, jeg mødte. Den satte sig i mig, så da jeg var kommet hjem, satte jeg mig en aften ved computeren og skrev og skrev til tidligt næste morgen. Det var nødvendigt for mig for at bearbejde alle de indtryk, jeg havde fået.

Nogle kristne nigerianere talte om at gribe til våben for at forsvare sig. Det kunne jeg i den grad relatere til. Havde det været min hustru og mine døtre, som blev angrebet, havde jeg gjort det samme.
Andre holdt fast i Jesu ord om at vende den anden kind til og mente, det også gjaldt her. Men kan det virkelig passe, at Jesus mente, at vi skulle være passive ofre for sådan en ondskab?
En del af dem, vi mødte, talte om tilgivelse. At had lænker den, som hader, mens tilgivelse sætter fri. Min teologi siger det samme, men jeg er ret sikker på, at min virkelighed ville blive en anden, hvis nogen gjorde min familie noget.

Alligevel blev det den konklusion, jeg fik skrevet mig frem til: Selv om det må være i orden at forsvare sig og sin familie med våben, hvis man angribes, så er tilgivelse den eneste farbare vej frem. Hævn fortsætter blot voldsspiralen; og Guds bud er klart: Du må ikke slå ihjel.

I dette blad er fokus på martyrernes efterladte – dem som blev ladt tilbage med sorgen, smerten og den knækkede tillid til Gud. I den situation er kærlighed, bøn – og tid – afgørende. Tilgivelse er et centralt element i Open Doors’ arbejde med traumebehandling, og vi ser igen og igen, hvordan mennesker med Guds hjælp over tid genopbygges, læges, tilgiver og heles.

Jeg oplever dette trøstende og lægende arbejde, som noget af det vigtigste vi gør i Open Doors. Det bringer os tæt på Guds hjerte, hvor vi sammen med de efterladte kan hviske – eller skrige – smerten ud: Hvorfor, Gud? Hvorfor?

Spørgsmålene får sjældent et svar. Det er ikke, hvad der er brug for. Svar er rettet mod logikken, men det er følelserne, som ligger i ruiner. Derfor er samtale, bøn, kærlighed, tid og Guds nærvær langt vigtigere – som Michée siger: ”Noget af det, som hjalp mig, var at dele min personlige historie. Det var en kæmpe lettelse for mig. Jeg kunne græde imens, og jeg følte, at jeg blev sat fri for den bitterhed, som var i mig”

Tak for, at du står sammen med martyrernes efterladte. Tak for dine bønner, og tak for din støtte. Det er dig, som gør hjælpen til dem mulig. Tak!

Artiklen er også udgivet i vores blad i november 2026.

Læs mere om Rejs dig, Afrika.