SYRIEN: Elias blev hårdt såret og mistede flere af sine nærmeste familiemedlemmer ved et bombeangreb mod en kirke i Damaskus for et år siden. Selvom han stadig kæmper med alvorlige skader, er han nu vendt tilbage sit arbejde og har håb for fremtiden.

Som beskrevet i vores seneste blad ramte et terrorangreb den 22. juni 2025 Sankt Elias Kirke i Damaskus. Angrebet kostede 22 mennesker livet og sårede flere end 150. Et år senere mærker mange stadig konsekvenserne af den tragiske dag.

For Elias og hans familie blev tabet næsten ubærligt (læs mere her). På én dag mistede Elias to brødre, en søster og fire fætre og kusiner. Sorgen er stadig dyb, men familien holder fast i troen på, at Gud bærer dem igennem.

Elias blev selv hårdt såret i benet under eksplosionen. Siden har han været igennem to operationer og måtte bære et udvendigt metalstativ på benet i mere end seks måneder. Benet er endnu ikke helet fuldstændigt og er blevet kortere end det andet, så han nu må gå med en speciallavet sko.

Alligevel er han taknemmelig.
“Gud ske tak og lov, at jeg kan arbejde igen. Det er meget hårdere nu på grund af skaden, men Gud vil altid være med os.”

Også Sara, en af døtrene i familien, blev alvorligt såret. Eksplosionen beskadigede hendes øjne, og efter flere operationer kan hun nu se på det ene øje, mens hun har mistet synet på det andet. Det påvirker hende stadig meget.

“Jeg ser hende ofte stå foran spejlet,” fortæller hendes mor, Hanan. “Hun taler ikke om det, men jeg kan se sorgen i hendes ansigt. Hun holder sig mere for sig selv nu og har mistet lysten til mange af de ting, hun før elskede.”

Familiens tre yngste børn forsøger langsomt at vende tilbage til hverdagen, men savnet af især deres farbrødre fylder stadig. Samtidig bærer Hanan bekymringen for både sin mand og datter, mens hun forsøger at hjælpe resten af familien videre.

Sammen med de tre yngste børn deltager hun hver uge i traumebehandling hos Open Doors’ lokale partner. Her får de et trygt rum til at bearbejde det, de har oplevet (læs mere her).
“Hanan er blevet mere åben og begyndt at sætte ord på sine egne følelser,” fortæller en rådgiver. “Tidligere talte hun næsten kun om resten af familien. Det er et vigtigt skridt i helingsprocessen.”

Mange kristne i området lever stadig med frygt og sorg efter angrebet. Smerten er tydelig, men de holder fast i troen på, at Gud er nær, også når vejen frem er svær.