Når maling og køkkenudstyr gør en forskel
I begyndelsen af 2026 fik den syriske regering fuld kontrol over Aleppo og områderne omkring byen, som i mere end 12 år har været kurdiskkontrollerede. Det har forandret livet for mange af de kurdiske familier i Aleppo.
Sarah* og hendes familie, som består af Sarah, hendes mand og deres syv børn, har mærket den pludselige forandring. De er konvertitter med muslimsk baggrund og kommer fra en landsby udenfor Aleppo.
Familien måtte flygte til Aleppo i december 2024, da væbnede grupper angreb deres landsby.
På det tidspunkt vidste de ikke, at Assad-regimet ville falde få dage senere. De fandt et sted at bo, hvor de ikke skulle betale husleje; til gengæld måtte de betale med deres sundhed og sikkerhed. Væggene i hjemmet er grå af fugt, der er kun en enkelt, lille lyskilde. Huset er nærmest ubeboeligt, og de har meget få ejendele.
”Jeg føler mig magtesløs. Vores liv er for hårdt. Vi har ikke engang råd til mad til børnene,” siger Sarah.
Da de flygtede mistede Sarahs mand sit job i landsbyen, og deres ældste barn, en kvinde på 21 år, mistede sit job som sygeplejerske, da det lokale hospital måtte lukke på grund af skader efter angreb. De øvrige børn er stoppet med at gå i skole. I stedet arbejder de, selvom kun én af dem er voksen. Tilmed den yngste på 10 år må hjælpe med at tjene penge, hvor det er muligt.
Familiens udfordringer startede allerede, inden regeringen tog magten i Aleppo, og da konflikten mellem den syriske regering og de kurdiske styrker brød ud i januar 2026, blev livet endnu hårdere.
I en uge måtte de forlade byen og søge tilflugt hos familiemedlemmer i den nordøstlige del af landet. Da de vendte tilbage til deres hjem i Aleppo, havde den syriske regering vundet kontrollen over deres bydel, og i deres hjem var selv det mest basale køkkenudstyr blevet stjålet.
På trods af de ekstremt svære ting, som familien går igennem, har Sarah fundet en form for tilflugt i sin tro. Da de kom til Aleppo i december 2024, begyndte hun at komme i en lokal kirke, hvor hun også deltog i discipelskabsundervisning, som blev finansieret af Open Doors’ partnere i Syrien.
”Jeg føler mig tilpas her, og efter hver undervisningsgang er jeg lettet. Mit liv begyndte af forandre sig, da jeg lærte Jesus bedre at kende,” fortæller hun.
Med støtte fra de lokale partnere er familiens hjem blevet beboeligt. Der er blevet malet, det stjålne køkkenudstyr er blevet erstattet, og familien har taget de første skridt mod et stabilt liv – men der er stadig udfordringer.
Kigger man ind i deres hjem på en almindelig hverdag, ser man de nymalede vægge, men man ser også den yngste på 10 år sidde på et tyndt gulvtæppe foran en elektrisk radiator, for der kan være koldt i Syrien om vinteren. I køkkenet er Sarah i gang med at lave mad med det nye køkkenudstyr, mens hun holder øje med, hvornår børnene kommer hjem fra arbejde.
* Navn ændret af sikkerhedshensyn.
Bed


