Forfulgte kristnes liv og vidnesbyrd er som et spejlbillede for den vestlige kirke. Når vi møder dem, konfronteres vi med en række spørgsmål. Går vejen med Kristus gennem lidelse og død for alle, som ønsker at følge ham? Er kristne kaldet til at tage del i hans lidelser? Er der noget, vi som kirke i Vesten overser?

At lide med Kristus behandler på en nuanceret måde og i et let forståeligt sprog de teologiske spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med beretningerne om forfølgelse. Bogen udfolder en forfølgelsesteologi for kirken ved at stille spørgsmålene: Hvad er forholdet mellem den bibelske forkyndelse af Kristi kors, den forfulgte kirkes oplevelse af troen og vores egen oplevelse af det at være kristen i en post-kristen, vestlig kontekst?

I denne bog viser Willem van der Deijl, at vi, set med forfulgte kristnes øjne, dårligt kan komme udenom Bibelens skarpe tale. Den skærpede fortolkning hjælper os til at opdage, hvad det betyder for os, at Jesus og de første kristne valgte den magtesløse lidelses vej.

Bogen er værdifuld for enhver, som ønsker at følge Jesus fra kors til krone.

Willem van der Deijl er teolog og arbejder blandt andet for Open Doors i Holland.